Hero

Bæredygtige
byggematerialer

Bæredygtige
byggematerialer

BygGrønnere gør det lettere at træffe valg, der gør store og små byggeprojekter mindre miljøbelastende. Til gavn for alle.

Grøn omstilling

Den miljø- og økonomivenlige vedligeholdelsesplan

I denne artikel introducerer vi ”Den miljøvenlige vedligeholdelsesplan”. For mange læsere vil det være første bekendtskab med vedligeholdelsesplanen i det hele taget, men alle der ejer en ejendom eller på anden måde har ansvar for en, vil kunne minimere udgifter og gavne miljøet ved at arbejde struktureret med en vedligeholdelsesplan.

Byg med hampbeton

Hvis du lige nu forestiller dig selv, din familie og måske endda din hund eller kat vandre døsige rundt i jeres hjem m...

Kommer solen snart til at skinne på solcelletag?

Bygningsintegrerede solceller (BIPV), specifikt solcelletag, står måske foran et tigerspring de kommende år. Idéen e...

Bæredygtige trævarer – bliv klogere på FSC

Træ er som udgangspunkt et godt produkt, hvis man vil bygge bæredygtigt, bl.a. fordi træ oplagrer CO2 under væksten....

Se alle vores artikler og kategorier

Bæredygtige byggematerialer

Hvad definerer om et byggemateriale er bæredygtigt?

Som vi beskriver andre steder, er det et spørgsmål fuld af dilemmaer, ikke mindst fordi det næsten er umuligt at sige, at noget er 100% bæredygtigt. Typisk har der fx været noget energiforbrug ifm. fremstillingsproces og transport, der er måske noget emballage og hvad med bortskaffelse når materialet en dag bliver til affald, kan det så indgå i et naturligt kredsløb igen?

Er transport fra Jylland mere skånsomt for miljøet end fra Kina? Ikke nødvendigvis. Et containerskib fra Shanghai vil ofte være en mere bæredygtig transportform per produkt, end en lastbil fra Ålborg. Og apropos Kina, så kan CO2-aftrykket på to identiske produkter fra Riget i midten være vidt forskellige. I nogle regioner benytter de nemlig gamle kulfyrede kraftværker, mens de i andre er langt fremme med vedvarende energi, ikke mindst via vindmøller. Men kender du energiforholdene i kinesiske provinser? Eller sågar bare navnene på provinserne?

Og er noget mere bæredygtigt, fordi det er langtidsholdbart? I mange tilfælde ja, men samtidig er der også materialer, som kan holde virkelig lang tid, fx aluminium og cement, som typisk kræver meget store mængder energi at producere, ofte fra kilder med fossile brændstoffer. Dilemmaerne og spørgsmålene står i kø.

MEN betyder det så, at vi skal være eksperter eller alliere os med sådanne, for at turde kaste os ud i bæredygtigt renovering og byggeri? Nej, i første omgang betyder det, at vi skal bruge vores sunde fornuft og se på byggematerialer og varedeklarationer med kritiske øjne. For ja, det er ofte mere bæredygtigt, hvis man kan genbruge eller genanvende materialer, og hvis de er produceret ved lavt energiforbrug, og hvis transporten er sket med et minimalt forbrug af fossile brændstoffer. Og ja, det gør en forskel for miljøet, hvis man vælger materialer med officielle miljømærker.

Det og meget andet kan du blive meget klogere på her på BygGrønnere.

Annoncer